Kompaktlaminat eller laminat: hvad er forskellen?
Begge er højtrykslaminat, men de opfører sig helt forskelligt, når de bliver våde. Her er forskellen, og hvornår vi vælger hvad.
- Laminat
- Tynd HPL limet på spånplade eller MDF
- Kompaktlaminat
- Massiv HPL hele vejen igennem
- Vand
- Laminat svulmer i kanten, kompakt gør ikke
- Kanter
- Kantbånd vs. synlig kerne
- Pris
- Laminat er billigst, kompakt holder længst i vådrum
- Typisk tykkelse
- 13 mm båse, 20 mm bordplader
Almindelig laminat er en tynd plade højtrykslaminat, typisk under en millimeter, der limes på en bæreplade af spånplade eller MDF. Kanterne lukkes med et kantbånd. Overfladen er slidstærk og let at gøre ren, og løsningen er billig, men bærepladen er træbaseret. Trænger vand ind i en kant eller en samling, svulmer pladen, og det kan ikke repareres.
Kompaktlaminat er højtrykslaminat hele vejen igennem. Pladen består af lag af papir, der er presset sammen med harpiks under højt tryk og varme, til en massiv plade uden bæreplade. Den suger ikke vand, og kanterne kan stå ubehandlede, typisk med en sort eller farvet kerne, der bliver en del af udtrykket.
Forskellen viser sig, hvor der er vand. I toiletter, omklædningsrum, vaskeborde, svømmehaller og puslerum holder kompaktlaminat, hvor laminat på spånplade før eller siden svulmer i kanterne. I tørre rum, til skabe, fronter og borde, er laminat på bæreplade et godt og billigere valg.
Kompaktlaminat er dyrere pr. kvadratmeter, tungere og kræver hårdmetalværktøj at bearbejde. Til gengæld er der ingen kantbånd, der kan falde af, og pladen kan bære sig selv, fx som toiletbåse på ben eller som vaskebord hængt op på en ramme.
Vi bruger typisk 13 mm kompaktlaminat til toiletbåse og skillevægge og 20 mm til bordplader med vask. Farven kan vælges efter projektet, også uden for leverandørens standardsortiment.
