NEM·INVENTAR
ProjekterInventarDesignerenInspirationSådan arbejder viOm os EN +45 42 42 26 84 Få en pris
Få en pris → Projekter→Inventar→Designeren→Inspiration→Sådan arbejder vi→Om os→Kontakt→
In English LinkedIn Facebook kontakt@neminventar.dk

Privatlivspolitik

Sidst opdateret: oktober 2026

1. Dataansvarlig

Nem Inventar ApS er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

Kontaktoplysninger:
Nem Inventar ApS
Mågevej 73, st. tv.
DK-2400 København NV
CVR: 45085473
E-mail: kontakt@neminventar.dk
Telefon: +45 42 42 26 84

2. Hvilke personoplysninger indsamler vi?

Vi indsamler kun de oplysninger, du selv giver os — primært via kontaktformularen, eller når vi arbejder sammen om et tilbud:

  • Kontaktoplysninger (navn, e-mail, telefonnummer)
  • Virksomhedsoplysninger (firmanavn)
  • Projektoplysninger du oplyser i forbindelse med tilbud og leverancer

Skriver du til os gennem kontaktformularen, gemmer vi det, du skriver, sammen med de filer, du eventuelt vedhæfter (fx tegninger, udbudsmateriale eller fotos), hos vores databehandler, så vi kan læse dem og svare dig. Vi gemmer også, hvor du fandt os: dit svar på "Hvor fandt I os?", den af vores sider, du skrev fra, og hvilken hjemmeside der eventuelt sendte dig til den (kun navnet, fx google.com). Kom du via en annonce hos Google eller Meta (Facebook og Instagram), gemmer vi også annoncens kampagnenavn og det klik-id, annoncen satte på linket, så vi kan se, hvilke annoncer der giver henvendelser. Vi sender dem ikke tilbage til Google eller Meta. Intet af det gemmes på din enhed. Henvendelsen lægges i vores kundesystem, og vi bruger oplysningerne kun til at behandle din henvendelse og en eventuel aftale.

Bestiller du et opkald på siden, gemmer vi dit navn og dit telefonnummer og, hvis du skriver det, din virksomhed og hvad det drejer sig om. Vi noterer også, hvilken af vores sider du bestilte fra, og hvilken hjemmeside der eventuelt sendte dig til os, fx en søgemaskine, så vi ved, hvor henvendelsen kom fra. Oplysningerne lægges i vores kundesystem, og vi bruger dem kun til at ringe dig op og følge op på din forespørgsel.

Beder du om et billede af det, du har tegnet, i vores designer ("Render"), skal du ikke oplyse navn eller e-mail. Vi gemmer det, du har tegnet, og billedet hos vores databehandler, så vi kan se, hvad der bliver lavet, og gøre designeren bedre. Vi gemmer også, hvilket land forbindelsen kom fra, og hvilken browser der blev brugt. Billedet laves af en AI-tjeneste ud fra et billede af din 3D-model. Beder du bagefter om et tilbud, følger billedet med din forespørgsel og behandles som en henvendelse gennem kontaktformularen. For at begrænse misbrug gemmer vi også en envejskrypteret kode af din IP-adresse. Koden skifter hver dag, så den kun viser, om der er lavet mange billeder fra samme forbindelse samme dag. Selve IP-adressen gemmer vi ikke.

Trykker du "Send på mail" i designeren, skal du oplyse din e-mail. Vi sender dig et link til det, du har tegnet, og billedet, hvis du har lavet et. Vi gemmer din e-mail, det, du har tegnet, og hvornår mailen blev sendt, hos vores databehandler, og din e-mail lægges i vores kundesystem, så vi kan høre, om du vil have et tilbud. Vi bruger den ikke til nyhedsbreve eller markedsføring. Den samme envejskrypterede kode af din IP-adresse bruges her til at begrænse misbrug.

Udfylder du formularen i en af vores annoncer på Facebook eller Instagram, får vi de svar, du giver: hvilket rum, cirka hvor bred væggen er, hvornår skabet skal stå færdigt, dit postnummer, navn, telefonnummer og e-mail. Formularen vises og opbevares af Meta Platforms Ireland Ltd., som behandler oplysningerne efter sin egen privatlivspolitik. Vi henter svarene fra vores annoncekonto hos Meta, lægger dem i vores kundesystem og bruger dem kun til at ringe dig op eller sende dig et tilbud. Vi har ingen Meta-pixel eller anden sporing fra Meta på neminventar.dk.

Vi bruger ikke cookies til analyse, markedsføring eller sporing — se vores cookiepolitik. Når siden vises, kan vores webhost behandle din IP-adresse rent teknisk for at levere siden; ud over koden ved designerens billeder og mails gemmer vi ikke selv disse oplysninger.

Vi tæller besøg med Plausible Analytics, som er hostet i EU og ikke bruger cookies. Vi ser samlede tal, fx hvor mange der har besøgt en side, hvilken side de kom fra, og hvor mange der har klikket på vores mail eller telefonnummer. Din IP-adresse gemmes ikke, og tallene kan ikke føres tilbage til dig.

3. Formål med behandlingen

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Levering af inventar til byggeprojekter
  • Kommunikation om projekter og tilbud
  • Kundeservice og support
  • Opfyldelse af lovpligtige forpligtelser
  • Forbedring af vores hjemmeside og services

4. Retsgrundlag

Vi behandler dine personoplysninger baseret på følgende retsgrundlag:

  • Indgåelse og opfyldelse af aftale, herunder besvarelse af din forespørgsel og tilbudsgivning (artikel 6, stk. 1, litra b)
  • Vores berettigede interesse i at besvare henvendelser og drive virksomheden (artikel 6, stk. 1, litra f)
  • Overholdelse af lovpligtige forpligtelser, fx bogføringsloven (artikel 6, stk. 1, litra c)

5. Opbevaring af data

Vi opbevarer dine personoplysninger kun så længe, det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet, eller som krævet af lovgivningen.

6. Dine rettigheder

Du har følgende rettigheder i forhold til dine personoplysninger:

  • Ret til indsigt i dine personoplysninger
  • Ret til berigtigelse af ukorrekte oplysninger
  • Ret til sletning af dine personoplysninger
  • Ret til begrænsning af behandlingen
  • Ret til dataportabilitet
  • Ret til at gøre indsigelse mod behandlingen
  • Ret til at trække samtykke tilbage

7. Kontakt

Hvis du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller ønsker at udøve dine rettigheder, kan du kontakte os på kontakt@neminventar.dk eller +45 42 42 26 84.

Du har også ret til at klage til Datatilsynet, hvis du mener, at vi behandler dine personoplysninger i strid med databeskyttelsesforordningen.

NEM·INVENTAR

Fast inventar til byggeri — tegnet i 3D, bygget i vores egenproduktion. Enkelte møbler fra kataloget og hele projekter. Vi leverer også til private.

+45 42 42 26 84

kontakt@neminventar.dk · tilbud@neminventar.dk

Inventar og materialer

  • Krydsfiner
  • Kompaktlaminat
  • Toiletbåse
  • Garderober
  • Lockers
  • Omklædning
  • Tekøkkener
  • Siddenicher
  • Akustik og tavler
  • Perforeret krydsfiner
  • Rustfrit stål
  • Faglokaler
  • Reoler
  • Svanemærket byggeri
  • Skabe i kompaktlaminat
  • Omklædningsskabe
  • Tegnet i 3D
  • Skabe i krydsfiner
  • Skohylder
  • Akustikpaneler
  • Renovering
  • Garderobeskab
  • Skobænk og opbevaringsbænk
  • Overskabe
  • Garderobeskabe i København

Til

  • Skoler
  • Daginstitutioner
  • Idrætshaller
  • Svømmehaller
  • Klubhuse
  • Hovedentreprenører
  • Arkitekter
  • Boligbyggeri

Guides

  • Kompaktlaminat eller laminat
  • Krydsfiner, MDF eller spånplade
  • Sådan beder I om pris
  • Skal krydsfiner grundes?
  • Beregning af lydabsorption
  • Pris på garderobeskab

Nem Inventar

  • Projekter
  • Inventar
  • Om os
  • Kontakt
  • Brochure (PDF)
  • In English
  • LinkedIn
  • Facebook

Det juridiske

  • Handelsbetingelser for private
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
© 2026 Nem Inventar ApS · CVR 45085473Mågevej 73, st. tv. · 2400 København NV