Omklædningsbænk med integreret knagerække
Sammenhængende bænk med integreret ryg og knagerække i stålskinne. Bygget til daglig brug i mange år.
Vi bygger fast inventar i træ og krydsfiner — til skoler, institutioner, hospitaler og erhverv. Hvert stykke tegnes i 3D før produktion, dokumenteres til certificeret byggeri, og leveres når byggepladsen er klar til det.
Konstruktioner vi har gennemarbejdet, så de kan bestilles direkte — i jeres mål, jeres materiale, jeres farve. Ingen faste priser, fordi intet bygges i faste mål.
Sammenhængende bænk med integreret ryg og knagerække i stålskinne. Bygget til daglig brug i mange år.
Sammenhængende række af garderobeskabe i krydsfiner med perforerede push-to-open låger. Lukket topfrise, åbne sko-cubbies i bunden, integreret bænkeplade i eg.
Vertikale, gennemgående trælister med skjult fastgørelse. Lægger varme ind i rummet og dæmper akustikken.
Skydedør i 30 mm massiv krydsfiner med skjulte skinner. Glider lydløst og tager ingen plads.
Polstret akustikpanel med Ecophon-kerne og Kvadrat-tekstil. Bygges til mål uden minimumsantal — og betrækket kan skiftes uden at panelet udskiftes.
Alle billeder er 3D-renders fra vores eget tilbudssystem — det er sådan I ser jeres inventar, før vi bygger det.
En bænk kan bestilles på en uge. Et helt skolebyggeri kræver tilbudslister, materialegodkendelser, dokumentation og delleverancer der rammer en tidsplan. Vi laver begge dele — med de samme hænder og det samme system.
Skoleinventar i samarbejde med hovedentreprenøren — høj- og underskabe samt akustikpaneler i røde og blå tekstiler. Tegnet rum for rum, godkendt i 3D, og leveret i takt med byggepladsens tidsplan.
Inventarleverance for Enemærke & Petersen på Bølholmen i Stenløse. Leveret og i drift.
43 skohylder i krydsfiner natur til en idrætshal, med en bænk i 30 mm krydsfiner på toppen så man kan sidde og kigge fra gangen ind i hallen. Krydsfiner-beklædning på søjler og bjælke binder rummet sammen.
Samlinger, kanter og overflader der tåler hverdagen i en skole eller et omklædningsrum. Vi bygger til mange års brug, ikke til indflytningsdagen.
Hvert stykke inventar tegnes og renderes i 3D, før produktionen starter. I godkender det I faktisk får — ikke en skitse og et håndtryk.
EPD'er, produktdatablade, indeklima og sporbarhed. Vi håndterer hele dokumentationspakken, så certificeringen ikke bliver jeres hovedpine.
Vi taler arkitekters og entreprenørers sprog: tegningslæsning, rumkoder, tilsyn og delleverancer der rammer byggepladsens tidsplan.
Lak lægger en film oven på træet. Den ser fin ud et par år, og når den ridser eller skaller, skal hele fladen slibes ned og gøres om.
Det gør vi ikke. Vores inventar behandles med Rubio Monocoat — en hardwax-olie der binder molekylært til træets øverste fibre i ét lag. Ingen film, ingen topcoat. Træet beholder sit naturlige udtryk og sin følelse, og overfladen tåler slid, vand og varme.
Det vigtigste: den kan vedligeholdes lokalt. Et slidt hjørne genoplives på stedet — uden at hele møblet skal slibes om. Med minimal vedligehold holder fladen i årtier, ikke år.
Olien sidder i træet, ikke som et lag ovenpå. Derfor ridser og skaller den ikke som lak.
Slid udbedres lokalt og glider sammen med resten — uden synlige overgange eller afmontering.
Ingen opløsningsmidler. Bedre for indeklimaet — og en del af dokumentationen til certificeret byggeri.
Bygger I efter DGNB, Svanemærket eller andre ordninger, leverer vi inventaret med papirerne i orden — fra certificeret træ til færdig dokumentationspakke.
Peg på en arketype og send os jeres mål, antal og ønsker til materiale og farve.
I får en render af jeres konkrete løsning og en samlet pris. Justér til det sidder rigtigt.
Produktion, dokumentation og levering — montage hvis I vil have det med.
Arkitekttegninger, snedkerbeskrivelse eller tilbudsliste — vi læser materialet og stiller de rigtige spørgsmål.
Struktureret tilbud, renders af nøgleemner og en plan for materialegodkendelser.
Vi leverer i takt med byggepladsen — ikke som én stor slutlevering, der vælter tidsplanen.
Begge dele lander samme sted — hos et hold der kender byggeri, svarer i fagsprog og vender hurtigt tilbage med næste skridt.
Generelle henvendelser: kontakt@neminventar.dk