Første etape afleveret · 2026

Mørkhøj Skole

Fast inventar til Mørkhøj Skole i samarbejde med Ason A/S og Rønnow Arkitekter: 342 lockers med skohylder, ca. 300 m² akustik, 68 glastavler, polstrede nicher, højskabe og tekøkkener, alt lavet på mål til skolen.

Foto fra leverancen
Mørkhøj SkoleHøjskabe og siddeplads i vindueskarmen
342lockers
342skohylder
52sideafskærmninger
14højskabe
19nicher og siddemøbler
6tekøkkener
68glastavler
ca. 300 m²akustik
ca. 100 m²installationsvægge

På Mørkhøj Skole leverer vi det faste inventar i samarbejde med hovedentreprenøren Ason A/S og Rønnow Arkitekter. Hvert rum er tegnet i 3D og godkendt, før vi går i produktion, og inventaret leveres i etaper, der følger byggepladsens tidsplan.

I garderoberne står lockers med bænk og skohylder i rødt. I klasserummene har vi leveret højskabe i skolens farver, vindueskarme med siddeplads og tavlevægge med glastavler og opslagstavler.

I fællesarealerne har vi bygget polstrede nicher ind i væggene, så eleverne kan sidde og arbejde i små grupper. Hertil tekøkkener med blå fronter og siddemøbler langs væggene.

Akustikpaneler i tekstil dæmper lyden i klasserum og fællesarealer, og installationsvæggene er beklædt, så teknikken får en rolig flade.

Alt er produceret på vores egen fabrik og tegnet til netop denne skole. Vi har stået for opmåling, afklaring af farver og materialer med arkitekt og bygherre, produktionstegninger, koordinering af leverancerne i etaper og montage.

Skolen er Svanemærket byggeri. Til byggeriets materialelog har vi leveret en materialeliste over det, inventaret er bygget af, og et træregnskab over andelen af certificeret træ.

Samarbejde om overfladen

Overfladebehandlingen på Mørkhøj Skole var et projekt i sig selv. Alt træinventar er olieret i to kulører, der er blandet til os i samarbejde med Rubio Monocoat og Rubio Monocoat Denmark — Precolor Easy som farve og Oil Plus 2C som beskyttelse, så overfladen kan vedligeholdes pletvis i mange år. Vi er stolte af samarbejdet.

Fra leverancen.

26 fotos · klik for fuld størrelse

Tegninger og visualiseringer.

3D fra vores eget tegnesystem

Billeder mærket "Visualisering" er 3D fra vores eget tegnesystem — ikke foto af leverancen. De udskiftes med fotos, når vi har dem.

Vi har bygget inventaret. Stole, borde, fliser og lamper på billederne er andres.

Flere projekter

Fra udbud til montage.

Alle projekter →
Daginstitution Vinge Visualisering
I produktion · 2026

Daginstitution Vinge

Fast inventar til Daginstitution Vinge: 92 børnegarderober i olieret fyr, toiletbåse i kompaktlaminat, højskabe til vådrum, lockers til personalet og en mobil køkkenø.

Leverance92 børnegarderober · toiletbåse · højskabe til vådrum · spanske vægge · personalelockers · mobil køkkenø
EntreprenørKanneworff & Viuff
StatusI produktion · 2026
Hou Skole Visualisering
I produktion · 2026

Hou Skole

Garderober i krydsfiner med polstrede siddenicher og 16 omklædningsmøbler med HPL-flader og gitterskærme til Hou Skole, bygget så enkeltdele kan udskiftes.

LeveranceGarderober med siddenicher · aflåselige garderobeskabe · 16 omklædningsmøbler
StatusI produktion · 2026
Sundby Idrætspark Foto fra leverancen
Monteres · 2026

Sundby Idrætspark

Bænke i massiv fyr, locker-banke i krydsfiner og vaskeborde i kompaktlaminat til omklædningen, og et tekøkken til foreningsmødelokalet i Sundby Idrætspark.

Leverance150 m bænke · 150 locker-rum · 9 vaskeborde i kompaktlaminat · tekøkken
EntreprenørAson A/S
ArkitektWE Architecture
StatusMonteres · 2026
Kontakt

Send os målene. Eller hele udbuddet.

En skitse med mål er nok til at komme i gang. Et udbud går vi igennem post for post. Er tegningerne ikke færdige endnu, sparrer vi gerne om konstruktion og materialer.